Klik venligst
danmarks-rederiforening.gif

Ny kapital skal holde Samsø rute sejlende

Ny kapital skal holde Samsø rute sejlende
Dobbelt så mange skal sejle med Issehoved, for at gøre ruten rentabel

Mandag 9. januar 2017 kl: 12:28


En kapitalforhøjelse på ca 2 mio kr. og et banklån på knap en mio. kr. er nødvendig for at sikre, at katamaranfærgen Issehoved kan genoptage sejladsen mellem Aarhus og Samsø. Det kom frem på et orienteringsmøde om rutens fremtid sent fredag.

Med en gæld på 2,6 mio kr og en tom pengekasse, er det nødvendigt for Samsø-Aarhus Expressen at hente ny kapital ind i selskabet for at kunne genoptage sejladsen i slutningen af april.
Kapitaltilførslen er på plads dels gennem en kapitalforhøjelse på ca. 2 mio. kr., dels gennem en bankkredit på 850.000 kr.
Det kom frem på det orienteringsmøde, som blev afholdt for indskydere og øvrige interesserede på Samsø i fredags, fremgår det af Samsø Posten.

Ruten, der startede i fjor med indsættelsen af katamatamaranskibet Issehoved, hlev hurtigt ramt af tekniske problemer og var ude af drift 18 dage i højsæsonen. Det kostede såvel i form af udgifter som af manglende indtægter.

I alt nåede Issehoved at transportere 19.000 passagerer, inden bestyrelsen i slutningen af oktober besluttede at lade lægge skibet op for vinteren. Det var ikke en del af planen, men beslutningen blev truffet på grund af manglende passagerer og behovet for at give skibets tekniske installationer en overhaling.

På orienteringsmødet kom det også frem, at der skal sælges 38.000 billetter til Issehoved for at ruten bliver rentabel. Det er dobbelt så mange som sæsonen i fjor.

Målet med ruten har fra starten været at sejle året rundt. Men med meget lave passagerer tal i vinterhalvåret, synes et statsligt tilskud nødvendigt.

Venstre og de konservative i Samsø Kommune har dog stillet en række krav til bestyrelsen for Samsø Expressen for at ville fremme en ansøgning om at få del i puljemidler fra Trafikstyrelsen. Disse krav arbejder bestyrelsen nu på at indfri, så en ansøgning kan sendes inden fristen 1. februar.

Kilde: Samsø Posten


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Hapag-Lloyd lancerer obligationsudbud
- CoscoCS får lån på 26 mia. USD
- Syv reddet, da skib sank i Nordsøen
- Farstad dropper betaling på obligationslån
- Færre flygtninge, men større dødsprocent
- DFDS skal træne kenyanske kadetter
- Museum søger historier fra søens folk
- Sejlads gennem Limfjorden bliver nu lettere
- Debat: EU's digitale skibsfart er en fiasko
- Panama Kanalen afviser at betale ekstra
- Frankrig inddrages i opklaring af Maersk sag
- Maersk Tankers tager levering af MR2-skib


Dagens mest læste

- Syv reddet, da skib sank i Nordsøen
- DFDS skal træne kenyanske kadetter
- Bladt og Blue Water laver fem-årig aftale
- Gammel mine sprængt ved Gode Wind 2
- Farstad dropper betaling på obligationslån


Ugens mest læste

- Stabelløb med folk om bord går helt galt
- Maersk containerskib grundstødt i Italien
- Maersk forlis skaber politisk røre i Frankrig
- Kvindelig officer fundet død om bord på skib
- Tæt på uventede gæster...
- Hov - der røg vist en redningsbåd
- Sådan fjerner man et stort vrag
- Hård vind kaster finsk færge mod mole
- Syv år gammelt containerskib til ophugning
- Maersk blåt på Kleven Verft i Ulsteinvik
Klik venligst
Klik venligst