Bulker-flåde 12 mia. dollar op i værdi
Det startede skidt i 2016, men ved nytår var værdien af bulkerflåderne i Grækenland, Japan og Kina steget med i alt 12 mia. dollar. Væksten har været understøttet af stærke opkøb efter at værdien var nede at vende med de laveste priser siden 1980´erne.
Mens året 2016 således sluttede godt for bulker-segmentet, så det anderledes negativt ud for containerskibe, hvor værdien af alene den tyske flåde faldt med næsten 11 mia dollar i værdi i løbet af 2016.
Værst så det ud for panamax og post-panamax sektoren, hvor nogle skibe mistede op til 60% af deres værdi. Dette fald fik stor indflydelse på de tyske tab, da 59% af den tyske flåde består af netop den type skibe.
På tankskibsmarkedet blev 2016 et sort år for græske redere, der måtte se værdien af deres aktiver falde med næsten 11 mia. dollar. I samme tidsrum miste amerikanske redere 4 mia. dollar, mindre end halvdelen af de græske tab.
Kilde: Hellenic Shipping News