Danske Havne støtter nyt godsudspil
Brancheorganisationen Danske Havne støtter Transportministeriet nye udspil: Mere gods på banen. Af den analyse der ligger bag udspillet fremgår det, at det samfundsøkonomisk er rentabelt at anlægge nye banespor til havnene i Esbjerg og Nyborg.
"Det er et rigtig godt udspil, transportminister Lars Barfoed har præsenteret. Danske Havne bakker stærkt op om de mange initiativer. Vi lægger også stor vægt på Trafikstyrelsens analyse", siger Uffe Steiner Jensen, formand i Danske Havne.
"Danske Havne håber derfor, at politikerne vil vedtage de to baner", siger Uffe Steiner Jensen.
Imidlertid forholder analysen sig ikke til renovering af jernbanen til Aalborg Havn.
"Derfor vil vi også bede om støtte til renovering af sporene i Aalborg", siger havneformanden.
I flere tilfælde vil der kunne hentes EU-støtte til at forbedre koblingen mellem havn og bane. Over de næste 5-6 år investeres der mere end 10 mia. kr. i og omkring de danske havne. EU-midler kan derfor betyde mange sparede penge for havne, kommuner og staten.
Trafikstyrelsens analyse kan læses HER
'Mere gods på banen' kan læses HER
Kilde: Danske Havne