Stigende overskud i MAN Diesel
MAN Diesel kan sælge alt det de kan producere. Og mere til. Det kan aflæses i regnskabet for 3. kvartal, der viser en fremgang i driftsresultatet fra 714 millioner kroner sidste år til nu knap 900 millioner kroner.
Den hastigt voksende verdensflåde har brug for mange nye skibsmotorer, og her er dansk-tysk MAN Diesel er dominerende spiller på verdensmarkedet. Ordreindgangen er steget markant, fra godt 6 milliarder kroner sidste år til nu 8 milliarder kroner.
Fremgangen er hentet både på to-takt og fire-takts området. Men det er især fire-takts produktionen, der står for 2/3 af salget, der trækker læsset. Samlet set er omsætningen steget 10 procent.
"Regnskabet for de første ni måneder af 2007 viser tydeligt, at vores virksomhed oplever en kraftig vækst i ordreindgang og overskud, hvilket skyldes udviklingen af vores dieselmotorer, og at vores serviceaktiviteter er i kraftig vækst," siger Tage Reinert, CFO, MAN Diesel.
