Oliepriser dykker efter høje lagertal
Prisen på råolie ligger her til morgen næsten uforandret, efter at olieprisen i går dykkede halvanden dollar ovenpå en ny opgørelse der viser, at de amerikanske olielagre er forøget med 2,8 millioner tønder. Der var ventet et fald på 750.000 tønder.
Prisen på en tønde amerikansk olie til levering i december ligger her til morgen på 93,46 dollar, kun et par cent over de 93,43 dollar olien faldt til i går, efter de nye lagertal blev kendt.
"Lagerbeholdningen er god og viser, at der er stort det ikke er mangel på olie i markedet", siger Testu Emori, oliehandler hos Astmax Futures i Tokyo til Bloomberg.
Dermed ligger den japanske analytiker på linie med de olieproducerende lande OPECs vurdering af, at der er olie nok på markedet. Og at de prisstigninger vi har set, er markedskræfterne der presser prisen op.