Stor containerfremgang i 1. kvartal
KORT NYT: Antallet af containere mellem Asien og Europa steg i 1. kvartal med 20 procent i forhold til 1. kvartal 2009. Set i forhold til 4. kvartal 2009 var der tale om en stigning på 3,2 procent.
Rederierne transporterede sammenlagt 3,1 millioner TEU fra Asien til Europa i første kvartal, sammenlignet med 2,6 millioner TEU i samme periode i 2009, konstaterer European Liner Affairs Association. Antallet af containere den modsatte vej steg til 1,4 millioner TEU mod 1,1 millioner TEU for et år siden.
På Atlanten voksede antallet af containere til Europa med 14 procent i 1. kvartal i forhold til for et år siden, mens antallet af containere til Amerika steg med 11 procent.
Kilde: Journal of Commerce