EU støtter blå motorvej fra Trelleborg
KORT NYT: EU har bevilget 20 millioner euro til udbygning af færgeforbindelsen mellem svenske Trelleborg og tyske Sassnitz. Penge kommer fra programmet 'Motorways of the Sea", der fokuserer på at flytte vejtransport over på skib og skinner.
Projektet, der ventes gennemført i 2012. kommer sammenlagt til at koste op mod 50 millioner euro, hvoraf de involverede havne og rederier selv skal investere de 30 millioner euro.
Havnen i Sassnitz adskiller sig blandt andet ved, at det her er muligt at læsse og losse gods i vogne der kan køre på de bredsporede russiske jernbaner.
Kilde: thb.de