Mærsk vil sejle for den britiske regering
Den britiske regering er nu parat til at udbyde flådens forsyningstjeneste, Royal Fleet Auxiliary, til private operatører. Flåden består i øjeblikket af 22 skibe der forsyner britiske krigsskibe mens de befinder sig på høj sø.
En privatisering af tjenesten, der i forvejen er bemandet af civile, har tidligere været på tale, og dengang tilkendegav Maersk UK, at man er interesseret i opgaven.
"I øjeblikket venter vi på en redegørelse fra finansministeriet, som vil komme med en afgørelse om Royal Fleet Auxiliary. Som det ser ud nu, har Mærsk udtrykt sin interesse, og ellers venter vi blot på redegørelsen", sagde Maersk UKs kommunikationschef Kate Sanderson til nyhedsbureauet Direkt i januar.
Mærsk amerikanske datterselskab A. P. Moller-Maersk LTD har i mange år løst tilsvarende opgaver for den amerikanske flåde.
Royal Fleet Auxiliary har ifølge Lloyds List afsat to medarbejdere til at forhandle med interesserede rederier.
Kilde: sydinvest.dk