Greenpeace aktivister border olierig
Tirsdag morgen lykkedes det fire Greenpeace aktivister at klatre op på boreplatformen Stena Don, der er i gang med at bore efter olie i havet ud for Grønland. Aktionen ventes at føre til, at Cairn Energys må stoppe olieboringen indtil aktivisterne er fjernet.
Ifølge oplysninger fra Greenpeace, sejlede en gummibåd med aktivister ved daggry forbi inspektionsskibet Vædderen og politiets fartøjer og hen til boreplatformen. Her kravlede fire aktivister op på indersiden og fastgjorde med reb nogle mindre telte, som de nu befinder sig. Klatrerne har medbragt forsyninger til flere dage.
"Vi bliver nødt til at holde energiselskaberne væk fra Arktis, hvis vi skal stoppe verdens afhængighed af fossile brændsler. Boreplatformen kan meget vel være den vigtigste boreplatform i verden lige nu, fordi den er frontløber for en række andre boringer, der vil udgøre en stor risiko for det sårbare arktiske miljø og for det globale klima", siger Sim McKenna, en af de aktivister der lige nu hænger fra platformen 15 meter over havet.
Greenpeace aktivisterne har med aktionen brudt sikkerhedszonen på 500 meter omkring platformen, og ifølge Greenpeace vil det - ifølge normale procedurer - betyde, at boringerne stopper. Om det er sket, eller vil ske, er dog uklart.
Kilde: Greenpeace