Lisco Gloria er nu helt tømt for last
Den udbrændte færge, Lisco Gloria, ligger nu i Fayards store dok på Lindø. De sidste biler og trailere er nu fjernet fra det nederste vogndæk og bragt til skrotning. Nogle få ikke-brændte trailere er ligeledes bragt i land
"Vi har nu lavet en grovspecifikation over de nødvendige reparationer på skibet, og det vil sammen med de tilbud, vi indhenter fra en række værfter, indgå i beslutningen om, hvorvidt skibet kan genopbygges", siger Vice President Kasper Moos, der er ansvarlig for DFDS teknisk organisation.
Kasper Moos forventer ikke at være klar med en konklusion på, hvad der skal ske med færgen, før om nogle uger.
De tyske og litauiske myndigheders tekniske undersøgelser er afsluttet. Det vides ikke, hvornår der vil blive konkluderet på undersøgelserne, men det godt kan trække ud.
Kilde: DFDS Update