Helsingør Havn ændrer krydstogtstrategi
Helsingør Havn har valgt at opsige sit mangeårige samarbejde med Helsingborg Havn om at tiltrække krydstogtskibe. Det sker med henvisning til, at samarbejdet tilsyneladende har været mest til Helsingborgs fordel.
Fremover er strategien, at markedsføre Helsingør som krydstogtdestination, der er tæt knyttet til København.
Her vil havnen arbejde tæt sammen med Visit Nordsjælland, erhvervs- og turistselskabet Vækst og Viden og det private konsulentfirma Consult DC i København om at tiltrække krydstogtskibe - og ikke mindst købestærke krydstogtturister.
Satsningen er sat i gang på baggrund af det succesrige besøg af verdens næststørste krydstogtskib Queen Mary 2. i maj i år. Et besøg, som gav massiv medieomtale, og en ekstraordinær indtægt til Helsingør Havn på cirka 115.000 kroner.
Kilde: sn.dk