USA kræver ubegrænset erstatning af BP
Den amerikanske regering har indleveret en civil stævning mod olieselskabet BP ved den føderale domstol i New Orleans for olielækagen fra olieriggen Deepwater Horizon i Den Mexicanske Golf i april.
I stævningen kræves erstatning for alle skader og bortskaffelsesomkostninger, men ikke noget fast skadesbeløb. I en pressemeddelelse fra det amerikanske justitsministerium står der, at USA vil have ´civil straf for hver tønde olie, den sagsøgte har udledt i Den Mexicanske Golf´.
Ifølge regeringens jurister kan Clean Water Act berettige til skadeserstatning på mellem 1100 og 4300 dollar per tønde udledt olie - afhængig af graden uagtsomhed. Da regeringen tilbage i august vurderede, at 4,9 millioner tønder olie var lækket kan erstatningen dermed blive på mellem 5,4 milliarder dollar og 21 milliarder dollar.
Udover BP er fire andre selskaber stævnet i sagen. Det gælder Vernier, Transocean, Anadarko Petroleum og MOEX Offshore 2007 LLC.
Kilde: sydinvest.dk