Nord Mariner redder de danske vinterveje
Norden’s Handymax-skib Nord Mariner er onsdag i gang med at losse de sidste af i alt 46.000 tons vejsalt på havnen i Kalundborg. Og der er hårdt brug for saltet. Den tidlige start på vinteren gør, at lagrene mange steder er helt i bund.
I sidste uge lossede Nord Mariner ca. 2.700 tons vejsalt på havnen i Fredericia, og siden mandag morgen har havnen i Kalundborg arbejdet med at få losset de resterende ca. 46.300 tons.
Den tidlige og længevarende frost har øget efterspørgslen på vejsalt i hele Nordeuropa. For at få fyldt saltlagrene op til næste omgang frost, har de europæiske saltindkøbere søgt helt til Chile og Vestaustralien, hvor saltet er lettilgængeligt i store mængder.
Norden har skibe med sammenlagt 500.000 tons vejsalt på vej til Nordeuropa, hvortil de ventes at ankomme i løbet af januar og februar måned.
I 2009 udgjorde Norden’s transporter af salt ca. 10 procent af rederiets samlede lastetransporter. Saltet bruges dels til saltning af frostglatte veje, dels til kemisk produktion og produktion af kaustisk soda.
De store saltlaster til Nordeuropa i disse måneder er usædvanlige i forhold til Norden’s faste salttransporter, der primært foregår fra Vestaustralien og Chile til USA, Kina, Taiwan og Japan.
Kilde; Norden