Voldsomt piratangreb på Torm tanker
Den danske produkttanker Torm Kristina blev sent onsdag udsat for et voldsomt piratangreb, hvor tankskibet blev beskudt med både håndvåben og en granatkaster. Det lykkedes dog det danske skib at undgå en kapring.
Andenstyrmanden blev lettere såret i skulderen under angrebet, mens resten af den 23 mand store filippinske besætningsmedlemmer på det danske skib slap uskadt fra det voldsomme angreb. Angrebet fandt sted i den nordlige del af Det Arabiske Hav..
Da piraterne satte deres angreb ind, gav kaptajnen straks ordre til at øge farten, foretage undvigemanøvrer og aktiverede skibets antipiratforsvar - helt i overensstemmelse med de internationale anbefalinger. . Piraterne gjorde forsøg på at borde på den 104.600 DWT store danskflagede produkttanker, men de måtte opgive deres forehavende, og trak sig efterfølgende tilbage til et piratmoderskib der blev observeret i nærheden.
Torm Kristina var på vej fra Indien til Bahamas da angrebet fandt sted. Skibet foretager nu et ekstraordinært stop i Mumbai, hvor en repræsentant for rederiet går om bord for at tilbyde besætningen assistance, ovenpå den voldsomme hændelse.
Kilde: Tradewinds