Uddybningsplaner i mange danske havne
De danske havne bliver dybere og kan dermed modtage større skibe i fremtiden. Det viser en ny oversigt over de større havnes planer for at uddybe bassiner og sejlrender i de kommende år. Faktisk bliver havnene i gennemsnit en halv meter dybere - fra 9,7 meter til 10,2 meter.
Skibene bliver større og større, og det nødvendiggør uddybningerne, for havnene skal jo kunne modtage disse skibe. Større skibe betyder mere søtransport, og mere søtransport betyder lavere omkostinger for erhvervslivet og forbrugerne, færre lastbiler på motorvejene og relativt mindre CO2-udslip.
Brancheorganisation Danske Havne skriver på sin hjemmeside, at de mange uddybningsplaner tegner lovende for den danske havneudvikling, da de fleste af de, der ikke uddbyder i forvejen har stor vanddybde.
Se en oversigts over de mange uddybningsplaner HER
Kilde: Danske Havne