Vi skal vende udfordringer til muligheder
Op mod hundrede repræsentanter fra alle dele af shippingbranchen deltager torsdag og fredag i Den Blå Konference. Konferencen, der i år har fokus på EU Agendaen og hvad den betyder for maritim transport
En af konferencens keynote speakers, vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen, opregnede EU-agendaen i tre hovedpunkter:
• Trade policy / Industry framework • Climate / enviroment • Piracy
På alle punkter står dansk skibsfart stærkt, om end Fritz Hansen advarede om, at de nye stramme krav for udledningen af drivhusgasser, der træder i kraft i ECA-området fra 2015, er for restriktive og bør blødes op.
Direktøren for Søfartsstyrelsen, Andreas Nordseth, der var dagens anden keynote speaker, bekræftede i sit indlæg, at dansk skibsfart står stærkt. Faktisk stærkere end nogensinde.
Men selv om det går godt, understregede Nordseth også de betydelige udfordringer branchen kæmper med, såvel nu som på længere sigt. Men også her gælder det om at bevare optimismen.
”Vi skal vende udfordringer til muligheder”, sagde Nordseth med henvisning til, at Danmark f.eks. er på forkant med udviklingen af ny miljøteknologi.
Og så har vi en betydelig fordel ved, at vi i Danmark har en tradition for at sætte os ned ved samme bord og arbejde sammen, på tværs af alle dele af shippingsektoren.
Den Blå Konference er opbygget over tre temaer:
• Maritime Transport and Technology
der belyses gennem fire indlæg på 1. dagen af konferencen. Mens:.
• Global Offshore & Energy Transport • Maritime Business, Entrepreneurship andIinnovation
belyses gennem en lille halv snes indlæg fredag, med formanden for Danmarks Rederiforening, Lars Vang Christensen, som keynote speaker.
Slides fra de forskellige præsentationer vil efterfølgende blive lagt ud på EMUCs hjemmeside.
Redaktionen
