Ny teknik til gammel dansker-færge
Finske Wärtsilä har scoret en ordre om levering af nye hjælpemotorer til den italienske færge Moby Zaza - bedre kendt af mange danskere som Color Lines danskerfærge Christian IV, som i mange år sejlede mellem Hirtshals og Kristianssand.
Den 34 år gamle færge udstyres bl.a. med fire nye hjælpegeneratorer med digitale automatiske spændingsregulatorer, et komplet nyt kølevandssystem samt en række nye miljøtiltag.
Moby Zaza har siden juni 2016 sejlet for Moby Lines på en rute mellem Nice og Korsika. Den 13. August opstod der en brand i skibets maskinrum, og lige siden har færgen været ud af drift. Det er skaderne efter den brand der nu skal repareres.
Moby Zaza har ført en omskiftelig tilværelse siden det i 1982 blev leveret fra AG Weser Seebeckwerft i Bremerhaven til Olau Lini og navngivet Olau Britannia. Fra start blev færgen indsat mellem Vlissingen og Sheerness. Senere har den sejlet på mange ruter for forskellige rederier, som nævnt bl.a. mellem Hirtshals og Kristiansand for Color Line.
Inden salget til Moby Line hed færgen Wind Perfection og fungerede som hotelskib for C-Bed.
Kilde: Wärtsilä