Syv år gammelt containerskib til ophugning

Syv år gammelt containerskib til ophugning

Onsdag 11. januar 2017 kl: 10:24


Ifølge oplysninger i skibsmæglerkredse er et kun 7 år gammelt containerskib på vej til at blive ophugget. Det drejer sig angiveligt om Hammonia Grenada, et 4.56 TEU Panamax containerskib der drives af Hamborg-rederiet Hammonia Reederei.

Skibet, der lige nu ligger for anker ud for Singapore, er angivelig solgt til skrotning for godt 5,5 millioner dollar.

Hammonia Grenada blev leveret fra Jiangsu New Yangzijiang værftet i Kina den 1. januar 2010. Det lagde ud med en 5-årig kontrakt for CSAV, hvor det sejlede under navnet CSAV Laraquete.

Senest har containerskibet sejlet for Maersk Line på en 3 måneder lang kontrakt der udløb i slutningen af november.

To af Hammonia Grenada’s søsterskibe, Hammonia Pescara og Hammonia Calabria, der ligeledes drives af Hammonia Reederei, men er ejer af hver sit KG, risikerer også skrotning. Begge ejerselskaber - KG - er under konkursbehandling.

Kilde: Tradewinds


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark