Endnu en direktør forlader Mærsk
Peter Frederiksen, underdirektør i Maersk Line, slutter sig nu til den voksende række af topchefer der mere eller mindre frivilligt forlader Esplanaden. Peter Frederiksen havde i første omgang sagt ja til en anden stilling i Maersk Line, men vælger nu at forlade rederiet.
"Eivind Kolding valgte at sætte sit nye hold, og så besluttede jeg, at jeg ville søge nye udfordringer", siger Peter Frederiksen til dagbladet Børsen.
Peter Frederiksens afgang er den seneste i rækken af Mærsk-chefer, der forlader Esplanaden. Sammenlagt forlader topchefer med mere end 300 års erfaring Mærsk. Det viser en gennemgang borsen.dk har foretaget:
Jess Søderberg 63 år. Måtte gå før forventet tidspunkt efter 27 år hos Mærsk.
Vagn Lehd Møller 62 år. Forlod rederiet efter 44 års ansættelse i Mærsk.
Knud Pontoppidan 62 år og direktør. Går på pension 1. februar 2009 efter 18 års ansættelse hos Mærsk.
Bo Wildfang 62 år. Efter 27 års ansættelse hos Mærsk.
Jette Clausen 51 år Forlader Mærsk efter over 30 års ansættelse, heraf 15 år som kommunikationsansvarlig.
Oscar Rosendahl 51 år. Forlader Mærsk efter mere end 30 år
Tommy Thomsen 50 år. Blev ofret i ledelsesrokade for containerforretningen efter 29 års ansættelse.
Knud E. Stubkjær 50 år. Skibsreder frem til juni 2007 efter 30 år hos Mærsk.
Peter Frederiksen 44 år. 25 år hos A.P. Møller-Mærsk. Fratræder februar 2008.
Thomas Ørting Jørgensen efter 25 år hos Mærsk
Jørgen Engell. Går på pension fra en stilling som finansdirektør
Bent Erik Carlsen Forlader Mærsk 1.april.
Kilde: borsen.dk