Maersk Oil står meget stærkt i Brasilien
Efter at have vundet endnu to efterforskningstilladelser i Brasilien, står Maersk Oil nu med fire tilladelser efter at have deltaget i den 9. budrunde vedrørende olie og gas efterforskning ud for den brasilianske kyst.
Maersk Oil har fået tildelt blokkene C-M-560 og C-M-591 i South Campos bassinet som operatør (50 procent andel) sammen med OGX. Blokkene dækker et areal på ca. 360 kvadrat kilometer omkring 100 kilometer fra kysten sydøst for Rio de Janeiro og med vanddybder på 100-150 meter.
Arbejdsprogrammet består af indsamling af 3D seismiske data og boring af to efterforskningsbrønde.
Her ud over blev Maersk Oil tildelt blokkene S-M-791 og S-M-792 i South Santos bassinet (30 procent andel) sammen med Petrobras (Operatør, procent andel) og CVRD (30 procent andel).
Blokkene dækker et areal på ca. 360 kvadrat kilometer omkring 150 kilometer fra kysten sydøst for São Paulo og med vanddybder på 100-150 meter.
Arbejdsprogrammet består af indsamling af 3D seismiske data og boring af en efterforskningsbrønd i hver blok.
Maersk Oil er i forvejen aktiv i Brasilien i blok BM-S-29 som operatør (100 procent andel), 130 kilometer fra kysten sydøst for São Paulo.
Brasilien står til at blive verdens tiende største olieproducent, hvis foreløbige prøver af et nyt gigantisk stort oliefund i sidste måned holder stik. Vurderingen er, at det såkaldte Tupi felt indeholder op til 8 milliarder tønder olie.