Klik venligst
danmarks-rederiforening.gif

Containerrederierne risikerer underskud

Containerrederierne risikerer underskud

Mandag 28. marts 2011 kl: 16:22


De største containerrederier har alle kurs mod underskud i år, hvis ikke de retter kursen op. Det konkluderer de uafhængige shippinganalytikere i Seaintel, på baggrund af en analyse af de aktuelle markedsforhold i sektoren.

Rederierne udkæmper en priskrig, der kan male bundlinjen rød for dem alle, advarer Seaintel. Dermed synes prisdisciplinen i markedet, som rederierne havde håbet på at se efter finanskrisen, at være forsvundet som dug for solen, lyder det fra Seaintels administrerende direktør.

”Der er nødt til at være noget disciplin i markedet, så rederierne kan fastholde de rater, der er brug for, i stedet for, at man uge for uge skærer 20 dollar af raterne for at hugge markedsandele”. siger Lars Jensen til Ritzau Finans.

Han konstaterer videre, at det minder om klassisk spilteori: Alle synes, at de bliver tvunget til det af andre.

”Men det fører kun et sted hen, og det er nedad. De er nødt til at få brudt den onde cirkel, for ellers ser det ikke for godt ud på deres bundlinje”, siger Lars Jensen til nyhedsbureauet.

Seaintels udregning viser, at de 10 største rederier står til at præstere 70 milliarder kroner dårligere i 2011 end året forinden, hvilket vil betyde, at de alle vil komme ud med underskud på bundlinjen.

Seaintel-direktøren understreger, at rederierne stadig kan nå at vende udviklingen og sikre sig overskud i år. Det vil kræve, at de genvinder retten til at sætte priserne, som i øjeblikket i for høj grad ligger hos kunderne, konstaterer Lars Jensen.

”Det pudsige ved det er, at markedsforholdene egentlig ikke er så ringe nu. Der er udmærket gang i efterspørgslen på markederne rundt omkring”, siger Lars Jensen.

Kilde: sydinvest.dk


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- DHT går i offensiven med stort opkøb
- Peter Willemoes flyttet til det Røde Hav
- Forsvaret redder to fiskere nord for Skagen
- Maersk Line giver indrømmelser til EU
- Maersk-stævning del af langt større sag
- Opbakning til stærk maritim vækstplan
- Raterne går op - skrotning markant ned
- Maersk Line stævnes i sag om prisaftaler
- Landdistrikterne vil udvide nettoløns-regler
- Sovcomflots overskud faldt en tredjedel
- Politikere vil have Aarhus med på ny færge
- Container-rater op med 64% på Kina-Europa


Dagens mest læste

- Peter Willemoes flyttet til det Røde Hav
- SF: Hellere gas fra Tyra end fra Putin
- Tyra-aftalen:I Esbjerg kan de gå på vandet
- Norwegian skifter til All Inclusive i Danmark
- Koreansk tragedie op i lyset


Ugens mest læste

- Vanvittig indsejling går viralt
- Værfter punkterer Trumps flådeudbygning
- Ny Nordsø-aftale er på plads
- Hvem er verdens rigeste skibsreder?
- Dansk bulker kolliderer med atomisbryder
- Sømand faldt i ballasttank og druknede
- Siemens’ andet havmølleskib klar
- 42 bådflygtninge dræbt af helikopter
- Første glimt af ny krydstogt-serie
- Mærsk produkttanker berøvet i Indonesien
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst