Klik venligst
danskerederier.gif

Søtransport mindsker trængselsproblem

Søtransport mindsker trængselsproblem

Torsdag 26. september 2013 kl: 14:42


Trængselskommissionen har offentliggjort deres strategi for modernisering af hovedstadsområdet. Kommissionen anerkender havnens betydning i strategien for at reducere støj, trængsel og luftforurening. Danske Havne mener, at søtransport kan aflaste væsentlig mere, end der lægges op til.

”Trængselskommissionen overser et væsentligt redskab til at reducere trængsel, støj og forurening i hovedstadsområdet. Hvad med alt det, som de mange passagerer skal leve af og arbejde med? Hvad med godset?”, siger formanden for Danske Havne Uffe Steiner Jensen.

Kollektiv trafik og cyklisme bliver gentaget og gentaget som strategien for at reducere trængsel, støj og forurening i København. Det giver mening, når der tales om de mange pendlere, der hver dag skal til og fra arbejde. Den rute, de vælger, kan føre til mere eller mindre trængsel.

Kommissionen fremhæver selv Københavns Havns konkurrenceevne i forhold til godshåndtering. Derfor fremhæver man også vigtigheden af en tunnel under Svanemøllehavnen, og anbefaler konkret, at der etableres en ny vejforbindelse fra Nordhavnsvej til ydre Nordhavn.

Begrundelsen er baseret på reduceret tung trafik, mindre trængsel i beboelsesområder og en mere smidig transport i forbindelse med krydstogtsstrømmen, der forventes øget i de kommende år.

Godstransport via havnen skal dog tænkes meget mere ind i strategien om trængselsreduktion. Ved transport af gods kan havne og de blå veje aflaste det trængte vejnet. Sejlads er samtidig den transportform, der forurener mindst.

Den blå løsning er en win win situation i arbejdet på at reducere trængslen i København. Et konkret eksempel: Realdania og Kulturministeriet er i gang med at anlægge en helt ny plads på Kvæsthusmolen. Normalt ville jorden blive kørt med lastbiler, det øger trængslen og luftforureningen i København.

Projektet på Kvæsthusmolen giver en mængde overskydende jord, der før er blevet transporteret med lastvogn. Nu bliver det i stedet sejlet til Køge Havn. Her bruges jorden til udvidelse af Køge Havn. Københavnerne bliver ”sparet” for cirka 4.500 lastvogne gennem byen.

Samarbejdet mellem Kvæsthusselskabet (Realdania), NCC og Køge Jorddepot om at sejle jorden fra København til Køge Havn er blevet kaldt unikt og visionært. Danske Havne så gerne, at ”Den Blå Landevej” bliver en standardiseret og anvendt løsning på langt flere transportruter.

”En del af løsningen på trængselsproblematikken eksisterer allerede. De negative konsekvenser af vejtransport, som luftforening, trafikulykker, støj og trængsel på vejnettet, kan reduceres ved en øget brug af ”Den Blå Landevej", siger Uffe Steiner Jensen og påpeger, at Danske erhvervshavne derfor er en oplagt løsning på trængslen i hovedstadsområdet som i resten af Danmark.”

,Kilde: Danske Havne


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Vindmøller skaber jobs på Bornholm
- APM Terminals i Aarhus presset til grænsen
- Landstrøm på vej til DFDS-færger
- Landstrømsanlæg på vej i Korsør Havn
- Brancher sammen om Power-to-X strategi
- Havn udskifter legendarisk navn
- Ystad klar til øget trafik til Bornholm
- Kom på rundvisning i Horsens Havn
- Kinesisk gigant vil være medejer i Hamborg
- Grøn biometanol fabrik på Vordingborg Havn
- Aalborg Havn: Første kajforlængelse i 30 år
- Sjældne besøg i Københavns Havn


Dagens mest læste

- Nyt dansk bud på installationsfartøj
- Karstensens Skibsværft øger ordrebogen
- Helikoptere redder 16 fra grundstødt skib
- Eimskip får bøde på 75 mio. kroner
- Sidste søfolk rejser hjem fra efterladt skib


Ugens mest læste

- APM Terminals i Aarhus presset til grænsen
- Molslinjen vi sejle gratis midt på ugen
- Tre skibe involveret da stormvejr ramte
- Officerne har fået ny overenskomst
- Havn udskifter legendarisk navn
- VTS Femern Bælt operativt fra 1. juli
- Historisk sejlads over Atlanten er i gang
- Skoleskibet Danmarks kaptajn går i land
- Udforskning af historisk vrag på vej
- Brand på MSC mega-containerskib
Klik venligst
Klik venligst