Klik venligst
danmarks-rederiforening.gif
Med video

Dramatisk redning af trawler.

Dramatisk redning af trawler.
Foto af Saputi taget fra Knud Rasmussen.

Fredag 26. februar 2016 kl: 10:00


Arktisk Kommando fik søndag den 21. februar klokken 22.32 melding fra JRCC Halifax i Canada om, at den canadiske trawler Saputi havde påsejlet havis og tog vand ind. JRCC Halifax oplyste, at Saputi sejlede mod grønlandsk farvand for at modtage assistance.

Efter en indssats på godt 36 timer lykkedes det inspektionsfartøjet Knud Rasmussen at få trawleren eskorteret sikkert i havn i Nuuk. Inden da, havde trawleren modtaget fire lænsepumper via airdrop fra et canadisk C-130 transportfly. Luftoperationen kan følges på videoen under teksten. Man kan næsten tale om ”præcisionsbombning”.

Mandag den 22. februar ved 14-tiden var Knud Rasmussen fremme ved Saputi, hvor skibets indsatshold blev sat ombord for at tilse trawlerens skader. Havariudstyr samt lænsepumper blev efterfølgende overført til trawleren. Saputi fortsatte efterfølgende mod Nuuk eskorteret af inspektionsskibet.

Tirsdag den 23. februar ved 6-tiden besværliggjorde kraftige dønninger i området arbejdet med at holde Saputi flydende. Godt en time senere meddelte KKnud Rasmussen, at situationen ombord på Saputi var stabil men kritisk, da pumperne ikke kunne lænse hurtigt nok. Besætningen på trawleren var gået i gang med at kaste alt unødvendigt over bord, og forberedte sig på en mulig evakuering.

Fire besætningsmedlemmer fra Saputi blev evakueret med gummibåd til Knud Rasmussen, men under evakueringen blev gummibådens ene ponton beskadiget, så gummibåden ikke længere kunne bruges til evakuering.

Arktisk Kommando besluttede at sende Air Greenlands SAR-helikopter mod de to skibes position for at forestå en evakuering med hoist til Knud Rasmussen af den del af besætningen, som ikke var involveret i læsning og navigation af Saputi.

Undervejs mod de to skibe måtte SAR-helikopteren stoppe sin mission, da der var fare for overisning. Helikopteren landede kort tid efter i Nuuk for at vente på bedre vejr. I stedet blev et canadisk transportfly indsat i området for at overvåge situationen.

Det lykkedes det tirsdag den 23. februar ved 20-tiden at få Saputi sikkert til kaj i Nuuk. Det sidste stykke sejlads indenskærs blev de to skibe ledsaget af kutteren Sisak fra Grønlands Politi.

Knud Rasmussen forventes at ligge i havn i Nuuk i de kommende dage inden, at den fortsætter sejladsen i det grønlandske farvand.

Kilde: Forsvaret


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Carsoe opnår hidtil bedste årsresultat
- Nanna Møller direktør for Fiskeristyrelsen
- Halsnæs følger havørredens færden
- Aftale skal sikre loft over kvotekoncentration
- Besætning forgiftet af snackpølser
- Carsoe lander rekordordre
- Sunket fartøj havde indbyggede fejl
- FF Skagen overtager Skagerak Pelagic
- Nybygningsordre til Jobi Værft
- Ny millionordre til Karstensens Skibsværft
- Prins Joachim åbner DanFish messen
- Ny guide for fiskere om ulykker til søs


Dagens mest læste

- Fiskerenke får stor ulykkeserstatning
- Mistænkeligt skib sejler i rundt i 8-taller
- Verdens største kran under bygning
- EURONAV vælger SERTICA fra Logimatic
- Sea Shepherd afslører nyt fartøj


Ugens mest læste

- Kaptajn stoppet med promille på 3,29
- En død efter ulykke på Maersk boreplatform
- Det ser rigtig dyrt ud…
- To lodsarbejdere mister livet ved kæntring
- Esvagt vil selv udruste mandskabsfartøjer
- Søværnet overtager nyt inspektionsfartøj
- Fiskerenke får stor ulykkeserstatning
- Større undersøgelse af Nordsø-ulykke
- Containerskib smuglede 5.800 kg kokain
- Mistænkeligt skib sejler i rundt i 8-taller
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst