Klik venligst
danskerederier.gif

Mols-Linien i retten om ødelagt knæ

Mols-Linien i retten om ødelagt knæ

Fredag 29. april 2016 kl: 13:16


Mols-Linien er tiltalt i en sag, der handler om, at en kvinde fik ødelagt sit knæ på grund af store bølger, der ramte hende, da hun var på stranden ved Sjællands Odde. Mols-Linien er tiltalt for at have sejlet for hurtigt, så rederiet måtte forklare sig i retten i Holbæk.

Mols-Liniens chefkaptajn Flemming Ejlersen erkendte, at Mols-Linien først efter uheldet, der fandt sted den 24. juli 2014, blev opmærksom på, at rederiet stringent skal overholde de hastighedsbegrænsninger, som Søfartsstyrelsen har opstillet. Inden da var rederiet ikke specielt opmærksom på hastigheden.

Rederiet har siden ændret sine procedurer, så færgerne nu altid holder sig inden for de givne hastighedsbegrænsninger.

Anklageren prøvede under retsmødet at klarlægge, hvorvidt skibets kaptajn ikke vidste, hvor hurtigt han sejlede. Ifølge anklageskriftet sejlede KatExpress 2 med en hastighed på 30,8 knob ved indsejlingen til Odden Færgehavn, selvom den kun måtte sejle med en fart på 14 knob.

Kaptajnen forklarede i retten, at han ikke vidste, hvad hurtigt færgen sejlede, da GPS-systemet ved en fejl ikke var indstillet til logning med få sekunders intervaller. Derfor var det en gammel hastighed, han så på displayet.

En tilkaldt navigationsekspert fra Søfartsstyrelsen forklarede dog over for de fremmødte i retslokalet, at en skibsfører også har andre muligheder for at bestemme skibets hastighed, blandt andet havde kaptajnen ved at se på sin radar kunnet se den korrekte hastighed.

Eksperten sagde også, at man i Søfartsstyrelsen har undersøgt, hvilke andre skibe, der var i nærheden af området den pågældende dag, og ingen af dem var så tæt på stranden, at de havde kunnet lave de store bølger.

Begge Mols-Liniens kaptajner, som var tilstede i retten, afviste, at rederiets færge havde forårsaget de store bølger.

Kilde: sn.dk/stiften.dk


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Team Tanker maskinchef overfaldet
- Danske diplomater diskuterer søfart
- Udenrigsminister:Iran truer fortsat i Hormuz
- Iran advarer USA imod at opbringe tankskib
- Royal Arctic Line vil åbne ny rute til USA
- Tanker har forladt Gibraltar trods protester
- DSV Panalpina går i luften mandag
- Molslinjen måtte opgive anløb pga blæst
- OK - det var godt nok tæt på…
- Norske Golden Ocean sejler i rødt
- 17 søfolk kidnappet fra to skibe
- Tankskibet Grace 1 er frigivet under protest


Dagens mest læste

- 400 evakueret efter grundstødning
- Royal Arctic Line vil åbne ny rute til USA
- Team Tanker maskinchef overfaldet
- Stort krydstogtskib forlader tysk værftshal
- Iran advarer USA imod at opbringe tankskib


Ugens mest læste

- OK - det var godt nok tæt på…
- Gammel dansk færge klar til at redde liv
- MSC Gulsun slår Maersk´s rekord
- Bornholm:Express 1 medarbejdere utilfredse
- Isbrydere: Fra tilløbsstykke til no-go
- Molslinjen måtte opgive anløb pga blæst
- Touchscreen var medvirkende til ulykke
- Så skal der sejl på Gedser-Rostock færgen
- 400 evakueret efter grundstødning
- Heroisk aktion redder kvinde i kørestol
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst