Kølen lagt til første DFDS-skib i Flensborg
Så er kølen lagt til det første af DFDS’ to nye charterskibe fra Flensburger Schiffbau-Gesellschaft. Køllægningen skete den 21. november, og det er i henhold til tysk værfts-tradition en højtidelig begivenhed, som DFDS naturliges også deltog i.
Med til at fejre begivenheden var værftet, DNV-GL, SIEM group, og skibsmægleren Navitaship. Fra DFDS deltog nogle af de personer, der har været mest involveret i projektet.
Ligeledes i henhold til traditionen, sømmer partnerne i nybygningsprojektet en mønt fast til en plade, der placeres i den første sektion af kølen – det er den bundsektion, man kan se i baggrunden på billedet overfor.
Mønten, som DFDS sømmede fast, er en særlig temamønt præget med en kompasnål og opkaldt efter videnskabsmanden H.C. Ørsted, der repræsenterer teknologisk udvikling og fremskridt på den tid, DFDS blev skabt.
Kilde: DFDS