Faroe køber DONGs norske aktiver
Olie - og gasselskabet Faroe Petroleum har gennemført det tidligere annoncerede køb af interesser i fem producerende olie- og gasfelter fra Dong Energy i den norske del af Nordsøen til en pris, der er lavere end oprindeligt annonceret.
”Købet af disse producerende felter skaber et ny strategisk knudepunkt for Faroe, centreret omkring Ula-platformen, i et af vores kerneområder offshore Norge.
Synergier er allerede blevet realiseret med den kommende udvikling af vores Oda felt, som vil blive forbundet undersøisk til Ula”, siger Graham Stewart, administrerende direktør for Faroe Petroleum.
Tilbage i juli, besluttede Dong Energy at afhænde fem producerende norske olie- og gasfelter til Faroe gennem sit norske datterselskab DONG E & P Norge. Felterne omfatter dele af Ula-feltet samt de forbundne felter Tambar, Tambar East Unit, Oselvar og gasfeltet Trym.
Faroe sagde tirsdag, at nettokøbssummen ender på omkring 26,7 millioner USD, hvilket er lavere end den tidligere udmeldte købspris på 70,2 millioner USD.
Kilde: Offshore Energy Today