Ny PSO-fremskrivning fra Energistyrelsen
Energistyrelsens december-fremskrivning af de forventede PSO-udgifter er opdateret med den kendte budpris og forventede produktion for de Kystnære Havvindmølleparker, hvor det vindende bud lød på 47,5 øre/kWh og den kendte budpris ved Kriegers Flak, hvor buddet lød på 37,2 øre/kWh.
Fremskrivningen er bl.a. revideret i lyset af resultaterne af udbuddet om havmølleparken ved Kriegers Flak og de kystnære havvindmøllerparker. Opdateringen nedjusterer skønnet over PSO-udgifterne frem mod 2025 sammenlignet med august-fremskrivningen.
Samlet set betyder opdateringen, at PSO-udgifterne ventes at blive 1,6 milliarder kroner lavere i 2025 end skønnet i Energistyrelsens august-fremskrivning.
Besparelser i forbindelse med PSO-aftalen i form af nedsættelse af balanceringsgodtgørelse for vindkraft til 1,3 øre/kWh og annullering af den resterende pulje til forsøgsmøller (22 MW).
Kilde: Energistyrelsen