Solgte Maersk Supply skibe på slæb
En mindre flåde af Mærsk Supply skibe er i dag set på vej sydover imod Gibraltar. De tre offshore skibe er spottet i Tannis Bugt under Fiskerikontrolskibet Vestkystens inspektionsarbejde på danske - og udenlandske fiskefartøjer.
Maersk Shipper og Maersk Searcher på slæb efter Maersk Battler. De to førstnævnte fartøjer har siden februar ligget i havnen i Fredericia sammen med fire andre skibe fra Maersk Supply Ships, der ikke var arbejde til.
Det skyldes, at Maersk Supply Ships besluttede at samle en række oplagte fartøjerpå et sted, hvor udgifterne til at have dem liggende på ubestemt tid ikke var for store. Siden februar har Maersk Supply besluttet at skille sig af med cirka 20 af flådens fartøjer på grund af overkapacitet indenfor offshore branchen i øjeblikket.
Kilde: Fiskerikontrolskibet Vestkysten
Fotos leveret af John Daugaard Hansen, Maskinchef.