Sprang ud fra bro - men landede på skib
En kvinde der ønskede at tage sit eget liv sprang onsdag formiddag ud fra en bro i den hollandske by Nijmegen. Kvinden havde dog ikke bemærket, at flodfærgen A-Rosa Flora var i på vej under broen fra den modsatte side af hvor hun befandt sig.
Inden kvinden ramte vandet dukkede skibet op under hende, og hun faldt derfor ikke nær så langt men landede i stedet på skibets soldæk.
Der var ingen passagerer til stede på dækket, men skibets kaptajn så kvinden ramme skibet og iværksatte straks førstehjælp - samtidig med at han styrede skibet mod land.
Kvinden overlevede springet.
Kilde: NL Times