Wallenius og Wilhelmsen tættere på fusion
KORT NYT - Wallenius Lines og Wilh. Wilhelmsen Holding har indgået en aftale om den nye ejerstruktur for de i fremtiden fællesejede selskaber Wallenius Wilhelmsen Logistics, EUKOR Car Carriers og American Roll on Roll off Carrier - samt en række skibe
”Aftalen er et vigtigt skridt i processen for at skabe verdens førende logistikvirksomhed i ro-ro-segment”, siger Anders Boman, CEO, Wallenius Lines, der forventer at den ny struktur vil være på plads i april næste år.
Fusionen mellem de to nordiske rederier ventes at udløse en synergieffekt på mellem 50 og 100 millioner dollar.
Kilde: Wallenius Lines