Klik venligst
danmarks-rederiforening.gif

Dansk coaster sprunget læk i Tyske Bugt

Dansk coaster sprunget læk i Tyske Bugt

Fredag 6. januar 2017 kl: 13:32


Den danske coaster Frem Nordica sprang torsdag læk i hårdt vejr, mens den befandt sig i Tyske Bugt under en sejlads fra Amsterdam til Aarhus. Store mængder vand trængte ind i skibet via en lækage i stævnen.

Det indtrængende vand trak skibets stævn ned, men det lykkedes besætningen at få Frem Nordica bragt i sikkerhed i den tyske havneby Cuxhaven, inden den faretruende situation udviklede sig til et forlis.

I havnen lå bunkertøjet Herta klar, og ved hjælp af bunkerskibets kraftige pumper lykkedes det hurtigt at pumpe det indtrængende vand - omkring 25 kubikmeter - ud af den danske coaster.

Det tyske Wasserschutzpolizei er i gang med at undersøge Frem Nordica for at finde årsagen til lækagen.

Maritime Danmark talte fredag middag med skibets kaptajn:

”Jeg har myndighederne om bord lige nu, så I må lige vente”, lød det i telefonen fra Cuxhaven.

Heller ikke skibets chartrer, Baltica Shipping, kan oplyse mere om situationen.

”Telefonerne bimler og bamler lige nu. Vi vender tilbage hvis vi har noget at sige”, lød det fra Baltica Shipping, der er hjemmehørende i Hundested.

Frem Nordica er ejet af rederiet Frem i Dronninglund. Den 79 meter lange coaster, der er bygget i Holland i 1986 og har en tonnage på 1.601 DWT, er rederiets eneste skib.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Russisk konvoj fanget i Nordøstpassagen
- Besætningsmedlemmer sigtet for mord
- OOIL aktien faldt 10 pct i dag
- Stort antal tankskibe leveres aldrig
- Taiwan-rederi i dybe problemer
- Polar Nanoq-sag udvikler sig uventet
- Islands politi anholder tre fra Polar Nanoq
- Kinesiske Cosco bejler til Orient Overseas
- Maersk tager chance med ny chartring
- Omflagning har betydning for pensioner
- Maersk-CEO: Ingen opkøb i 2017
- Brexit: Rederierne stilling er uafklaret


Dagens mest læste

- Besætningsmedlemmer sigtet for mord
- Bugserbåd forsøger at hjælpe skib i høj sø
- Russisk konvoj fanget i Nordøstpassagen


Ugens mest læste

- Det kan man da kalde søgang…
- Maersk blåt på Kleven Verft i Ulsteinvik
- Museum søger historier fra søens folk
- Syv reddet, da skib sank i Nordsøen
- RAL-direktør erkender fejl ved nye skibe
- Islands politi anholder tre fra Polar Nanoq
- Grønlandsk trawlerbesætning ikke sigtet
- Savnet kvinde måske på grønlandsk trawler
- Fantastisk redningsaktion i hårdt vejr
- Polar Nanoq-sag udvikler sig uventet
Klik venligst
Klik venligst