Tre tyske skibsværfter går sammen
KORT NYT: Tre tyske værfter - German Dry Docks AG, BREDO Dockgesellschaft GmbH og Mützelfeldwerft GmbH & Co. KG, indgår med virkning fra den 1. februar et nyt samarbejde under navnet German Dry Docks Group.
Målet med samarbejdet er at opnå større fleksibilitet og kapacitet, i forbindelse med budgivning på nye opgaver.
Værfterne fortsætter dog som selvstændige enheder.
Samarbejdet kommer samtidig med, at formanden for sammenslutningen af tyske skibsværfter, VSM, advarer den tyske regering om, at de tyske værfter bliver presset af stigende protektionisme og statsstøtte i de lande værfterne konkurrerer med.
Kilde: German Dry Docks Group