Politikere til møde i Skagen
Søndag og mandag mødtes er en række folketingspolitikere i Skagen med havnedirektør Willy Hansen og FF Skagens bestyrelsesformand Jens Borup. Mødet søndag aften fandt sted i ganske uformelle rammerover en middag. Man drøftede blandt vejforbindelserne til havnen.
”Skagen er et godt eksempel på, at økonomisk vækst lader sig gøre i hele Danmark, hvis ellers politikerne tilvejebringer de rette rammer. Her er det vigtigt, at infrastrukturen ikke hæmmer væksten, men tværtimod fremmer den”, sagde Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.
Kristian Pihl Lorentzen er en af sværvægterne blandt transportordførerne på Christiansborg og derfor en nøgleaktør for, at udvidelsen af den smalle hovedvej mellem Aalbæk og Skagen bliver en realitet, så den efterspurgte asfalt kommer hele vejen til Skagen.
”Jeg er derfor meget positiv over for ønsket om en udvidelse af Aalbæk-Skagen-vejen. Pengene skal selvfølgelig være der, men det er bestemt et tiltag, som vi bør se på i kredsen af transportordførere”, sagde transportordføreren.
Folketingspolitikere drøftede også, hvordan fiskeindustrien kan skabe endnu mere værdi af deres produkter, hvis fiskeolie fremover kan godkendes til humant brug. Nu importeres de fleste af den slags kosttilskud fra Sydamerika, selvom produkterne fra Skagen er af høj kvalitet. Lige nu blokerer reglerne.
Kilde: Skagen Havn