Russisk konvoj fanget i Nordøstpassagen
En konvoj bestående af to russiske isbrydere - Kapitan Dranitsyn og Admiral Makarov - og to bulkcarrier - Johann Mahmastasidder og Sinegorsk - sidder fast i isen i Nordøstpassagen, nærmere bestemt Det Østsibiriske Hav ud for Chukotka halvøen.
”Ifølge kaptajnen på isbryderen Kapitan Dranitsyn, er situationen ikke kritisk. Besætningerne er helt rolige. Der er gode forsyninger af både brændstof og mad om bord på skibene. Skibene afventer nu nye oplysninger om isforholdene”,
hedder det i en meddelelse fra de russiske myndigheder.
Isen i farvandet har lige nu en tykkelse på en meter, men visse steder er isen presset sammen til en tykkelse på 2,5 meter.
De to bulkcarrier har leveret materiale til opbygning af et havneanlæg, hvor det første flydende russiske atomkraftværk skal operere fra næste år.
Kilde: arctic.ru