Eimskip og RAL bestiller nye containerskibe
Eimskip har forhandlet med værfter i Kina i om bygning af to 2.150 TEU containerskibe. Selskabet har afsluttet en kontrakt med China Shipbuilding Trading Company Limited og Guangzhou Wenchong Shipyard Co. Ltd. Royal Arctic Line har bestilt et tilsvarende skib hos værftet.
”Vi er glade for, at vi har færdiggjort en kontrakt om bygning af de nye skibe. Dette er et vigtigt skridt i fornyelsen og udviklingen af Eimskips fremtidige flåde. Vi har også indgået en aftale med Royal Arctic Line, bygget på vores langvarige forhold og samarbejde siden 1993”, siger Gylfi Sigfússon, formand
og CEO i Eimskip.
Den aftalte pris for hvert fartøj er cirka 32 millioner USD og forventes leveret i 2019. Kontrakten er underlagt finansiering og Eimskip arbejder på at sikre finansieringen af skibene. Royal Arctic Line har også underskrevet en kontrakt om at bygge et fartøj af samme type hos samme værft.
De nye skibe vil have is klasse og vil blive udformet i overensstemmelse med Polar Code. Skibene vil få en samlet længde på 180 meter, bredde på 31 meter, og de vil have en TIER III motor, der er specielt bygget til at sænke kvælstofoxider (NOx) emission til atmosfæren.
Eimskip og Royal Arctic Line har indledt samarbejde om at finde rammerne for en mulig fartøjsdeling . Parterne har nu indgået en aftale om samarbejde. Aftalen kræver dog godkendelse fra de relevante konkurrencemyndigheder.
Kilde: Eimskip