Tilliden til Göteborg havn falder
Direktøren for Göteborg havn er bekymret for de mange konflikter på havnen. Han forstår ikke baggrunden for havnearbejdernes aktioner og kalder situationen for “urovækkende”.
“Det er meget mærkeligt at strejke for en kollektiv aftale, når der allerede findes en. Det får så store konsekvenser for industrien, både på import- og eksportsiden. Jeg har netop været til møde med aktører i industrien, der begynder at tale om, hvorvidt de kan stole på Göteborg havn længere. Det er urovækkende, sagde havnedirektør Magnus Kårestedt på en konference i sidste uge.
Göteborg havn blev senest ramt af arbejdsnedlæggelse, da APM Terminals i havnen blev ramt af en endagsstrejke tirsdag i sidste uge.
Havnearbejderne ønsker egen kollektivaftale og ønsker ikke at tilslutte sig en eksisterende aftale. “Der er kun plads til en kollektiv aftale, men hvis havnearbejderne får lavet en tillægsaftale til den nuværende, vil de have mulighed for at deltage i alle forhandlinger. Jeg synes, at det burde være en løsning. Det haster med en finde en løsning, for det kan snart ikke bliver værre, siger havnedirektøren.
Kilde: Sjöfartstidningen