Domstol godkender uddybning af Elben
Den tyske Bundesverwaltungsricht har givet tilladelse til, at Elben kan udvides på strækningen mellem Hamborg og flodens udløb i Nordsøen. Udvidelsen vil - når den er gennemført - betyde, at skibe med en dybgang på op til 18 meter kan besejle Hamborg Havn. Planen skal dog justeres inden arbejdet kan begynde.
Der er gået næsten 15 år siden Hamborg Havn indsendte sin første ansøgning om at udvide Elben. Meget er hændt siden, og selv om planen er revideret flere gange, opfylder de ikke helt de krav der stilles til naturbeskyttelse i dag. Derfor skal udvidelsesplanen justeres på en række naturbeskyttelses områder, inden arbejdet kan begynde. Men domstolen finder det ikke nødvendigt at behandle sagen på ny.
”Domme gør det klart, at udvidelsen vil komme, men vi beklager at de krævede justeringer vil forsinke arbejdet yderligere”, siger Ingo Egloff, joint CEO Port of Hamburg Marketing.
Hamborg Havn har stor økonomisk betydning for det nordtyske område hvor den skaber mere end 150.000 jobs, men også for Tyskland som helhed og Hamborg i særdeleshed, hvor havnen genererer en årlig skatteindtægt på godt 900 millioner euro.
Uddybningen vil tillade megaskibe med en dybgang på ca. 16 meter og mere end
20.000 TEU og en max bredde på 90 meter, at gå ind til Hamborg ved flod. Skibene ridder så på højvandsbølgen. Udgående må dybgangen på skibene ikke overstige 15,5 meter.
Hvornår arbejdet med at udvide Elben går i gang, vides fortsat ikke.
Kilde: Hafen Hamburg