To grønlandske fiskere reddet fra havisen
To fiskere blev lørdag aften reddet, efter deres fiskekutter pludselig begyndte at lække. Det skriver Sermitsiaq.AG. Kutteren forliste i Diskobugten og er lige nu bundet til isen, med fare for at synke. En SAR S-61 hentede to fiskere, der stod på havisen, i Diskobugten nord for Aasiaat.
Fiskerne, som omstændighederne taget i betragtning, var i god behold, blev fløjet til Aasiaat og fik foretaget et sundhedstjek på sygehuset, oplyser politiet til KNR. Ifølge vagtchefens oplysninger er de to fiskere altså ikke er kommet til skade ved forliset.
Arktisk Kommando oplyser, at er der tale om en 20 tons kutter, som blev forladt og ligger og flyder i renden af isen, som Irena Arctica har lavet. Fartøjet er fortøjet til isen og derfor er der sendt advarsel ud til andre skibe i området.
Kutteren flød stadig, da redningshelikopteren forlod den. Men da fartøjet tager vand ind og pumperne kører. Det forventes dog ikke, at pumperne ikke kan følge med. En kortslutning på kutteren, vil også føre til at pumperne stopper og den synker, oplyser vagtchefen.
Kilde: knr.gl