OW Bunker sag direkte til landsretten
Private investorer i det krakkede O.W. Bunker har fået København Byrets ord for, at deres sag skal direkte til Østre Landsret. Dermed får de private investorer samme behandling som institutionelle investorer.
“Det gør, at vi starter et skridt højere i retssystemet, og så er der også et håb om, at sagsbehandlingen kan gå hurtigere, for vi har sådan set tre juridiske dommere, der nu skal afgøre sagen frem for, siger Morten Schwartz Nielsen, der er formand for Foreningen OW Bunker- investor, der repræsenterer 2397 medlemmer til TV 2.
Afgørelsen er en sejr for foreningen, fordi det ifølge formanden øger sandsynligheden for fri proces i gruppesøgsmålet, der er det største af sin art i Danmark. Foreningens medlemmer har tilsammen tabt cirka 316 millioner kroner i milliard-krakket, som de forsøger at få dækket.
OW Bunker krakkede i november 2014, blot syv måneder efter, at selskabet med kapitalfonden Altor i spidsen var gået på børsen i en af Danmarks historiens mest spektakulære erhvervsskandaler. En skandale, der har medført en lang række retssager verden over.
Kilde: TV 2