Russiske krigsskibe gennem Storebælt
Den enorme russiske atomdrevne slagkrydser Peter den Store er et af de flådefartøjer, der til juni sejler gennem danske farvande. Det sker, når de skal deltage i den årlige flådeparade i Skt. Petersborg.
Det 252 meter lange krigsskib, der efter hangarskibene er blandt verdens største, var sidst i gennem Storebælt i 1996 på sin jomfrurejse mod Barentshavet fra værftet i Skt. Petersborg, skriver avisen Nezavisimaja Gazeta.
Nu skal det altså for første gang tilbage for at deltage i flådeparaden i 100-året for den russiske revolution.
På paraden, der normalt overværes af præsident Vladimir Putin, vil mere en 30 krigsskibe, inklusiv flere atomdrevne ubåde, deltage sammen med 40 fly og helikoptere.
Peter den Store drives af to atomreaktorer og er bevæbnet med et stort antal forskellige våben, der i blandt krydsermissiler og forskellige jord-til-luft missiler, torpedoer og raketkastere.
Se Peter den Store i skydeøvelser her.
Kilde: The International Barents Observer