Skrotværfter: Bangladesh beder om hjælp
Miljøsvineriet og alvorlige arbejdsulykker har i årevis plaget skrotværfterne på strandene i Bangladesh. Et program, der skal forbedre både sikkerhed og miljø på de værfter, der ofte opsøges af europæiske rederier, er i gang. Men landet mangler penge.
Bangladesh skrotværfterne er med en årlig kapacitet på mere end 8,8 mio brutto tons verdens næstvigtigste, kun overgået af Indien på volumen. Men miljømæssig bæredygtighed eller sikkerhed for arbejderne på værfterne har været i bund.
Det har dog ikke forhindret europæiske rederier i at sende deres udtjente skibe til ophugning. Trods kritikken af forholdene viste en undersøgelse fra NGO-organisationen Shipbreaking Platform fornylig, at ophugningen på de sydasiatiske strande satte ny rekord i 2016.
IMO, regeringen i Bangladesh og Sekretariatet
vedr. Basel, Rotterdam og Stockholm konventionerne (BRS) er i gang med fase et 30 måneder langt projekt, der skal rette op på forholdene på og omkring skrotværfterne.
Projektet - “Safe and Environmentally Sound Ship Recycling in Bangladesh - Phase I” (SENSREC) - skal foretage økonomiske og miljømæssige studier af skrot-industrien i Bangladesh, studier af omgangen med farlige stoffer og optimere regeringens såkaldte One-Stop-Service. En service, hvor alle involverede ministerier omkring skrot-industrien tilbyder en single-point-of-contact for relaterede sager.
Den primære sponsor for første fase af projektet er det norske agentur for udviklingssamarbejder, og EU har også støttet, men der er brug for flere penge, hvis fase to skal gennemføres. Den forventes at ville fokusere på at konstruere en dedikeret affaldshåndterings facilitet, der skal står for håndtering, lagring og bortskaffelse af farligt affald, ligesom fasen vil indeholde et omfattende træningsprogram målrettet arbejdere, tilsynsførende og embedsmænd.
Sidste år omkom 22, mens 29 blev kvæstet under deres farlige arbejde på skrotværfterne i Bangladesh, ifølge Shipbreaking Platform.
Kilde: Maritime Exclusive