MHI Vestas skaber 414 ny jobs i Danmark
Efter at have ansat 100 nye medarbejdere i produktionen på Isle of Wrigt i England i november 2016 vil MHI Vestas nu øge produktionen på afdelingerne i Lindø og Nakskov. Her skal i alt ansættes yderligere 414 medarbejdere. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.
”MHI Vestas er stolte over at være i stand til at skabe mere end 400 produktionsjob på vores faciliteter. De nye stillinger er en positiv afspejling af markedets øgede interesse i 8 MW-platformen og MHI Vestas generelt”, siger Jens Tommerup, chef for MHI Vestas, i en pressemeddelelse.
De nye stillinger skal besættes med produktionsmedarbejdere og ingeniører på nacellefabrikken i Lindø og vingefabrikken i Nakskov. Denne ansættelsesbølge, som vil fordoble antallet af ansatte på de to fabrikker, kan ifølge MHI Vestas få betydelig økonomisk indflydelse på Fyn og Lolland.
MHI Vestas skal blandt andet levere møller til Horns Rev 3, som Vattenfall står for opførelsen af i Nordsøen ud for Esbjerg. Desuden skal MHI Vestas også levere møller til Aberdeen Havmøllepark, hvor det Vattenfall-ejede selskab, Aberdeen Offshore Wind Farm Ltd, har bestilt 11 V164-8.0 MW havmøller hos MHI Vestas.
Kilde: MHI Vestas