Trio er et skridt nærmere mega-fusion
Fusionen af tre norske off-shore selskaber, der vil skabe verdens største flåde af high-end OSV-fartøjer, kom i dag et skridt nærmere realiteten, da bestyrelserne i Solstad Offshore, Farstad Shipping og Deep Sea Supply godkendte planerne.
Fusionen kommer som et resultat af den nye krise i Farstad Shipping, der i februar førte de to norske skibs-milliardærer Kjell Inge Røkke og John Fredriksen sammen om en refinansieringsplan.
Resultatet blev fusionen, der under navnet Solstad Farstad vil få en låde af 154 skibe, der betegnes som den største “high-end” OSV-flåde i verden. Hvis alle skibe tælles med, kommer det nye rederi ind som det fjerde største i verden.
Selskabet vil råde over 33 CSV-skibe (construction support vessels) 66 supply skibe (PSV) og 55 bugseringsfartøjer (AHTS).
Røkke´s selskabet Aker Capital bliver største aktionær i det nye selskab med en aktiepost på 20,1 pct., mens et andet af hans selskaber, Ocean Yield vil ligge inde med 3 pct. John Fredriksens Deep Sea Supply får 16,1 pct. af aktierne. Solstad-famlien vil efter fusionen sidde med 7,2 pct.
Lars Peder Solstad, der i dag er CEO i Solstad Offshore, vil efter planen fortsætte som CEO i det fusionerede selskab.
Kilde: Tradewinds