Nordic Tankers vil fordoble flåden
Nordic Tankers stiftede fornylig Dania Ship Management sammen med V.Group og nu skal det nye selskab hjælpe Nordic Tanker med at fordoble flåden. Den skal vokse fra 34 til 50-60 skibe, siger den nye CEO for Dania Ship Management til Søfart.
Og det må gerne gå stærkt siger Carsten Brix Ostenfeldt, hidtil COO i Nordic Tankes, men nu CEO i det nye selskab. “I den ideelle verden sker det inden for 3 år. Men det kommer lidt an på, hvad det er for nogle skibe, og om vi kan skaffe kvalificerede folk. Kvalificerede besætninger er en stor udfordring for alle tankskibsredere, og noget som alle tager alvorligt i deres planlægning af fremtiden, siger Carsten Brix Ostenfeldt til Søfart.
V.Group hører til blandt verdens førende maritime service providere og opererer indenfor den kommercielle shipping sektor, krydstogt-sektoren, energi og forsvar under ialt 18 forskellige brands.
Kilde: Søfart.