Svitzer kontraherer bugserbåd i Tyrkiet
Svitzer har bestilt en ny slæbebåd af typen RAstar 2800 med 80 bollard pull på det tyrkiske værft Sanmar. Slæbebåden, der vil blive navngivet Svitzer Adira, får Southampton som hjemhavn. Her vil den ifølge Svitzer opfylde nuværende og fremtidige kundebehov.
RAstar 2800 er konstrueret til eskorte og bugsering af store skibe i havneanlæg med begrænset plads. Bugserbåde af denne type er drevet af to Caterpillar hovedmotorer der producerer 2525 KW.
Sanmar har sammenlagt leveret otte skibe til Svitzer siden 2015.
Kilde: Sanmar