APM Terminals overvejer Tacoma exit
APM Terminals, APMT, Tacoma Washington, USA mister sin vigtigste kunde Matson, Inc. der ikke har til hensigt at forny sin nuværende aftale efter udløb den 31. december 2017. Det får APMT til at overveje at droppe terminalen når koncessionen udløber den 31. december i år.
”Vi er stolte af den service, vi har været i stand til at levere til havnen i Tacoma og Seaport Alliance, samt den anerkendelse APM Terminals Tacoma konsekvent har modtaget af Pacific Maritime Association for Safety Performance,” siger APM Terminals North America President, Wim Lagaay.
Terminalen, med 12 ansatte, blev en del af Mærsk Gruppens portefølje med købet af amerikanske Sea-Land Service af Maersk Line i år 2000. Terminalens årlige gennemløb på 600.000 TEU blev primært brugt af Matson Alaska Service, med to ugentlige afgange mellem Tacoma, Anchorage og Kodiak, og en ugentlig rute mellem Tacoma og Dutch Harbor. Det betød i 2016 håndtering af cirka 190.000 TEU.
APM Terminals’ amerikanske portefølje omfatter operationer på APM Terminals Pier 400 i Los Angeles, den arealmæssigt største terminal i Nordamerika, APM Terminals Port Elizabeth i New York & New Jersey, APM Terminals Mobile, Alabama og en andel på 49 procent i South Florida Container Terminal i Miami, Florida.
Kilde: MarineLink