Vordingborg Havn har kurs mod vækst
En markant satsning på at gøre erhvervshavnen til et nyt omdrejningspunkt for Vordingborg, der tidligere blev betegnet som en by i Udkantsdanmark, er blevet en stor succes. Byen løber nu fra de omkringliggende kommuner.
”Vordingborg ligger centralt i forhold til udskibning af landbrugsvarer. Hovedparten af den sjællandske kornproduktion foregår på Sydsjælland og Lolland-Falster. Vi kan derfor fint konkurrere med Kalundborg Havn”, siger havnechef Anders Arfelt til Magasinet Maritime Danmark.
”Når vi taler dybvandsskibe kan vi jo partslaste sammen med Kalundborg skulle det være nødvendigt. Derudover undgår vi lastbiltrafik i stor stil mellem det sydlige Sjælland og Lolland-Falster til Kalundborg”, siger havnechefen.
Allerede i dag foregår det større udskibning af korn til eksport fra det nye kajanlæg. Det er fortrinsvis mindre bulkskibe. I 2016 gik der ca. 270.000 tons over kaj baseret på ca. 200 anløb”.
”Vi vil Det Blå Danmark, og oveni kan vi tilbyde tilflyttere boliger. Når det er sagt”, siger havnechef Anders Arfelt, ”så løber vi fra de omkringliggende kommuner, der ikke ser nogen interesse i det maritime”.
Læs hele artiklen om Vordingborg i den nye udgave af Magasinet Maritime Danmark herunder: