Atomaffald fragtes via Nordøstpassagen
Rusland vil bygge et skib der skal transportere udtjente brændselsstænger og andet atomaffald via Nordøstpassagen. Bygningen af det 140 meter lange skib, der er tegnet af Krylov State Research Centre i Skt. Petersborg, ventes at gå i gang i 2020.
Ifølge the Independent Barents Observer russiske skal skibet sejle langs den sibiriske nordkyst og op i floder som Ob og Yenise for at afhente atommateriale. Flere store russiske atomværker er beliggende i dette område,
I dag bliver udtjente brændselsstænger og andet atomaffald fra atomkraftværker, isbrydere og ubåde i den nordvestlige del af Rusland, transporteret med tog gennem beboede områder. Det er for at undgå denne transport, at den russiske regering nu vil sejle atomaffaldet.
Skibet vil i fremtiden bl.a. kunne indsamle atomaffald fra de flydende atomkraftværker der er ved at blive bygget.
Det kommende atomskib får under dæk plads til 70 specialcontainere til transport af udtjente brændselsstave, mens lavradioaktivt atomaffald vil blive anbragt i containere over dæk.
Kilde: Independent Barents Observer