Maersk ejer nu verdens største containerskib
Rekorden for verdens største containerskib er igen blevet brudt med levering af det 20.568 TEU Madrid Mærsk. Madrid Mærsk blev leveret af Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME) til Mærsk tirsdag ifølge Alphaliner.
Leveringen af Madrid Maersk kommer blot to uger efter, at Mitsui OSK Lines (MOL) tog levering af den tidligere rekordindehaver det 20.170 TEU MOL Triumph, som i øjeblikket er på sin jomfrurejse. Madrid Maersk er i øjeblikket på vej til Rusland for at bunkre før det tiltræder på Asien - Europa handlen.
Madrid Mærsk er det første af 11 Triple E Mark II-skibe bestilt til en pris på 160 millioner dollar hver i 2015. Den første serie på 20 Triple E skibe på 18.350 TEU, som startede levering i 2013, var de første containerskibe til at bryde 18.000 TEU grænsen.
Den nye serie har omtrent samme længde og bredde som de første Triple E-skibe, med en længde på
godt 400 meter og en bredde på 60 meter. Skibene har dog 12 procent større kapacitet på grund af et dybere skrog, mindre motorer og en fremrykket kommandobro.
Maersk Line har bekræftet leveringen af Madrid Maersk, men ønsker ikke at udtale sig om skibets kapacitet.
Kilde: Seatrade Maritime News