Fjordlines aflyser igen
Katamaranfærgen HSC Fjord Cat er igen ramt af tekniske problemer. Derfor aflyser rederiet alle afgange mellem Hirtshals og Kristianssand i dag tirsdag og morgenafgangen onsdag. Rederiet måtte også aflyse sejladserne sidste tirsdag.
Rederiet oplyser på sin hjemmeside, at aflysningerne skyldes "tekniske problemer". Det var også forklaringen i sidste uge. Fjordlines har foreløbig aflyst afgangene i dag og i morgen kl. 8.30 fra Kristianssand mod Hirtshals. Rederiet oplyser, at de i morgen formiddag vil oplyse, om afgangen fra Hirtshals kl. 18.00 bliver gennemført.
Fjordline oplyser, at alle berørte gæster vil blive kontaktet for at booke en ny afgang eller helt annullere billetten. Rederiet beklager ulejligheden i forbindelse med aflysningen af sejladserne.
Kilde: Fjordline